Kundecenter

Ferie-flytning af din avis

Det er let at få Politiken med på ferie. Det kræver blot et klik eller to og koster ikke ekstra at få leveret Politiken til din ferieadresse i Danmark. Kun i udlandet betaler du særskilt for forsendelsen.

Ferie i Danmark og Skåne?

Du kan tage avisen med dig overalt i Danmark og de fleste steder vil den blive leveret med bud om morgenen. Holder du ferie i Sverige - inden for Skåne - kan vi også dér levere med bud til mange adresser.

Ferie længere væk?

Politiken kan naturligvis leveres stort set overalt i verden, men forsendelsesomkostningerne er høje. Vi anbefaler derfor, at du flytter avisen til f.eks. venner eller familie, mens du er på ferie.

Flyt din avis og glæd en du kender

I din ferie har du mulighed for at flytte din avis til en ven, familie eller måske til naboen. Og mens du glæder en anden, giver dit abonnement dig stadig adgang til at læse Politiken e-avis og gå på politiken.dk – så langt internettet rækker.

Donation

Mens du holder ferie, kan du glæde andre med dit abonnement på Politiken. I stedet for at afmelde Politiken kan du vælge, at donere de aviser du holder ferie fra, til godgørende formål.

Aviserne bliver så leveret til f.eks. hospices, kvindehjem, hospitaler eller asylcentre.

Husk, at du stadig selv kan læse e-avisen via linket 'Læs e-avisen' under menupunktet 'MERE' i toppen af politiken.dk. På tablet og mobil læser du e-avis ved at hente app'en 'Politikens e-avis' i App Store eller Google Play.

Avisbeviser

Rejser du rundt i landet eller holder du ferie et sted, hvor avisen ikke kan leveres med bud, kan Avisbeviser være en god idé.

Når du bestiller Avisbeviser, bliver leveringen sat i bero, og du får et antal Avisbeviser, der kan benyttes som betaling for Politiken på tankstationer, i DSB's kiosker, på campingpladser m.fl.

Se en komplet liste over forhandlere der tager imod Avisbeviser her.

Husk, at være i god tid med bestillingen, da du skal regne med syv dages levering med Post Danmark. Vi afsender Avisbeviserne ca. 10 dage før, du skal bruge dem.

Sådan fungerer Avisbeviser:

  1. Vi sender Avisbeviserne til din normale leveringsadresse.
  2. Avisbeviserne er datomærkede og derfor kun gyldige den påtrykte dag.
  3. Ubenyttede Avisbeviser tages ikke retur og refunderes ikke.

Pause

Det er også muligt at afbestille avisen i ferieperioden.